Historien tilSjømannskirken i Island

Nordmenn hadde siden 1880 årene drevet et omfattende sildefiske fra Island, hvor fiskebåter fra Rogaland, Hordaland og Sunnmøre blant annet var sterkt representert. De bygde seg hus og brygger i fjordene på øst- og nordkysten. Siglufjordur ble sentrum for det norske sildefisket med sildesalterier og sildoljefabrikker, og i 1906 sendte Sjømannskirken emmisæren C. H. Scheen til stedet for forkynne blant de norske fiskerne.

Sitt første møte med Siglufjordur skildret Scheen slik:

Det var den 9. Juli Kl. 6 Morgen, at jeg ankom til Siglufjorden, efterat have besøgt forskjellige Havne paa Færøerne og Island. En klam Taage laa over Fjorden, og det første Indtryk af den lille Samling Smaahuse og Torvhytter nede ved Stranden i et sumpigt Terræn gav just ikke nogen Opmuntring til det første Forsøg paa her at optage en ny Arbeidsmark for Sjømandsmissjonen. Høie, mørke, pyramideformede Fjelde, hvor Sneen endnu laa næsten lige ned til Stranden, nogle smaa Jordhytter, spredte her og der paa Skraaningen af de sneklædte Fjelde nedover mod Dalbunden, hvorigjennem en liden Elv rislede mod Havet. Dog, naar jeg derefter begyndte at tælle Skibene, smaa og store, paa Havnen, og tænkte paa, at ombord i disse 35 Skibe var mindst 300 Menneskesjæle, for hvilke Jesus gav sit Liv til Frelse og Salighed, fordi han elskede dem alle, ingen undtagen, da glemte jeg for en Stund de triste Omgivelser, og min Sjæl maatte sukke til al Naadens og Kraftens Gud om Naade og Hjælp til den Gjerning, som nu i Herrens Navn skulle begyndes her. Bud & Hilsen nr. 20/1906

Det er usikkert hvor lenge ordningen varte, men trolig virket Scheen i Siglufjordur fram til første verdenskrig.